DET LILLE TURNETEATER

Det lille Turnéteater skaber scenekunst for alle børn… også dem der er blevet voksne.Det lille Turnéteater har rødder langt tilbage i det verdensanerkendte, danske børneteater-miljø, hvor der er tradition for at tage børne-publikummet seriøst og lave forestillinger i øjenhøjde uden at miste højde på ambitions-niveauet.Vores forestillinger er meningsfulde og vedkommende for et bredt publikum. Vi laver teaterforestillinger baseret på gode, ofte klassiske eller kendte fortællinger, som er en del af vores fælles kulturarv. Basen er klassisk, men vores forestillinger er altid nutidige og enestående kunstneriske værker.Det lille Turnéteater er et opsøgende teater. Vi spiller på skoler institutioner, teaterforeninger, teatre m.m. i det ganske land, og kommer gerne steder hvor der ikke normalt opleves scenekunst.Vi ser det som vores opgave at producere teater med høj kunstnerisk kvalitet, der evner at spille under mange forskellige forhold. Ofte er vi det første teater børn oplever, og vi bestræber os på at give dem en ”god” oplevelse. De skal møde det unikke som godt teater kan tilbyde i form af scenisk nærvær, rørende og gode historier, skuespilkunst, og imponerende scenografi.Vi tager vores publikum alvorligt, de fortjener det bedste, og teatermødet foregår i øjenhøjde, på en reel og ligefrem måde.Vi satser på kvalitet, der kan leve videre i vores publikum

 

 

peter Holst

Peter Holst portrait.Peter Holst er uddannet fra Statens Teaterskole i 1985. I 1990 startede han Det lille Turnéteater, og har siden produceret en lang række af forestillinger med udgangspunkt i fortælleteatergenren. Denne genre har Peter gennem årene udfordret og videreudviklet til en helt særlig spillestil.

Han har været skuespiller og/eller instruktør på mange af teatrets vidunderlige forestillinger bl.a. "Odysseus", "Hamlet", "Juleevangeliet", "Nils Holgersens forunderlige rejse" og "Romeo og Julie".
En længere liste af forestillinger finder du her

Peter Holst beskæftiger sig med det han brænder allermest for, nemlig at spille og lave teater.

PETER HOLST CV - >

 

Pernille Plantener Holst

Peter Holst portraitTeaterchef, konceptudvikler og lysdesigner

Pernille er uddannet lysdesigner/teatertekniker fra Statens Teaterskole og lavet bl.a. lysdesign på  Ci-vi-li-sa-tion 2000 (Det Kongelige Teater) , lys- og video på Dorthes hjerte 2005 (Det lille Turnéteater) og lys- og videodesign på Vi, de druknede 2012 (Grønnegade Teater), scenografi/lys og video på Sangen om Sigurd og Brynhilde (Det lille Turnéteater) i 2008 og Princip 1914 (Grønnegade Teater og ZeBU) i 2014. Derudover har hun også lavet manuskript, konceptudvikling og udstillinger. Desuden sidder Pernille i Den Danske Scenekunstskoles Aftagerpanel samt Odsherred Teaters bestyrelse.

PERNILLE PLANTENER HOLST CV  ->

Sascha Hegner Specht

Peter Holst portraitTeaterchef, administrativ leder, pt. på barselsorlov. Sascha har været teaterchef på Grønnegade Teater siden oktober 2012. Hun er desuden aktiv i flere bestyrelser og er i gang med at tage Kunst og Kulturlederuddannelsen.

Har været administrator og daglig leder på Taastrup Teater i 2005 – 2012.  Er bestyrelsesformand for K.U.B.A produktionsskole, Bestyrelsesformand for Teater Fantast, Bestyrelsesmedlem i Teater Goldstein, har siddet i styregruppen for Center for Kunst og Interkultur fra 2008-2011 samt følgegruppemedlem i Teaterbilletter.dk  i perioden 2006 -2012.

Sascha har desuden grunduddannelsen i ledelse, ved Center for Offentlig Kompetenceudvikling.

Fotos: Baesfoto.dk

Det lille Turnéteater
Gambakkevej 12
 4684 Holmegaard
Telefon: + 45 59 44 00 66
mail@detlilleturneteater.dk
CVR: 21219940


Vi er støttet af