Grev Gris

GREV GRIS

Vi får historien om Prins Knud og den lille gris, og om hvordan hoffolkene forsøger at tilpasse Gris til livet ved hoffet. Peter Holst er på scenen med en ghettoblaster og fire stofbleer.
Forestillingen handler bl.a. om at gå i skole, om at kunne læse, og om at vokse op og ikke mindst om at være venner. Forestillingen har også et dybere eksistentielt lag, der handler om at vedkende sig sig selv, og leve med sine “sider”.

Målgruppe: Fra 4 år og op.

Varighed: Ca. 35 min. uden pause.

 Skuespiller: Peter Holst
Manuskript og instruktion: Thorstein Thomsen
Producent: Det lille Turnéteater

Pris:
60 publikum 8.000 kr. + moms
80 publikum 9.000 kr + moms

Forestillingen er refusionsberettiget

ANMELDELSER

Een mand, een ghettoblaster og fire stofbleer. Det er alt. Resultatet er en medrivende, tosset og gakket historie uden sidestykke. Prins Knud møder en dag en lille gris. Grisen leger i en mudderpøl i udkanten af en skov. De to bliver hurtigt de bedste venner, og fortællingen tager for alvor fart, da Prins Knud beslutter at præsentere den lille gris for resten af hoffet. Forestillingen om Grev Gris er baseret på Thorstein Thomsens bøger og går rent ind hos sit publikum. Skøn forestilling for de 5-9 årige (og deres voksne)

Med ganske få kulørte tørklæder fremtryller Peter Holst en både underholdende og indholdssolid kritik af det goldt tæmmede voksenliv.Tilpasning og socialisering til låste normer og stereotype manerer trækker smilet ud af folk. At blive dresseret til en forfinet og dresseret (voksen)civilisation ødelægger al (barne)glæde. Det dyriske og tilfredsstillelse af ens umiddelbare lyster frisætter energi. Det giver humør og liver en op.
Det er i kortform det, som Det lille Turnéteaters ‘Grev Gris’ handler om. Men der er langt herfra og så til at forestille sig og mærke den enkelhed, hvormed det kan fremstilles scenisk, hvis ikke lige man før har oplevet forestillingen – som er ‘tudsegammel’, men ikke af den grund i dag anno 2014 er blevet mindre vital eller mindre relevant. Mudderpøl-begejstring
Det er Peter Holst iført skarlagenrød silkeskjorte og mørke bukser som står for hele forestillingen. Til hjælp har han udelukkende nogle farverige tørklæder og en båndoptager, som afspiller musik, når han behændigt giver den et dask med den ene fod.
Holst ruller indledningsvist gelinde og med musik i kroppen et pink tørklæde om til Grev Gris. Voila, med snegle-roulade-tryne og kække slaskede foldeørere har vi nu stykkets hovedperson. Det væsen som glædesgryntende boltrer sig i slotshavens allermest fjerne og øde krog. I mudderpølen der.
Vi er på Holsts gestik og lyde ikke i tvivl om, at Grev Gris nyder det sanseligt jordnære i fulde drag.
Siden støder Prins Knud til i form af et lyst tørklæde og siden – da prinsen vokser op og bliver konge: Et tørklæde med fire konge-krone-knuder. Prinsens hof består af en ‘wanna-bee-maskulin’ Kaptajn Snu med og en affekteret Grevinde Finke. Og ham, som skal gøre prinsen klog, er en slaskelemmet fløs som på nonchalant-flabet københavnsk skal forestille at være en underviser importeret direkte fra klodens anden side – fra Kina via et opslag i en blød tørklæde telefonbog og et enkelt mobilopkald… Mudder frem for laksko
Prins Knud falder som ung for grisen og dens basale mudderpøl-begejstring og som konge udnævner han grisen til greve og så snart grisen bliver trukket med op til hoffet, går det galt. ‘Kan du stå, kan du også gå’, siger de, og derfra går det slag i slag med at få skolet Grev Gris til at blive en fin og fornem greve i skinende laksko og silkebukser.
Grevinde Finke kaster sig dansebegærligt over grisen, som i fornemhedens tegn er blevet godt alkoholberuset. Men så sker det – Grev Gris dratter fortumlet og helt punkteret for liv omkuld på det sorte linoleumsgulv, og der sanser Kong Knud, at Grev Gris er havnet på en forkert hylde. Han må tilbage til sit mudderhul og finder der det smil frem, som længe har været jaget af vejen.

Anmelse i POITIKEN

Anmeldelse i  TEATERAVISEN.DK – Kirsten Dahl

Hele det cirkel-forløb gennemspiller Holst på bare 35 minutter. Med præcist og overskudsfyldt figurarbejde, og med et godt blend af galoperende glæde og sviende alvor. En skuespilpræstation som også har en fin balanceret tekst og en gedigen iscenesættelse at fundere sig på.

PRAKTISK INFO: