ODYSSEUS
Én skuespiller og én kontrabassist fortolker Homers klassiske beretning om Odysseus’ handlingsmættede færd for fuld udblæsning. En forestilling, der skærer helt ind til benet på den storslåede fortælling.
Odysseus skyller i land på en strand i Ithaka, badet i mørke og med vindens tuden i ørerne. Vor helt hænger i laser, udmattet og forpint af den lange og udmarvende rejse hjem fra krigen mod Troja. En rejse fuld af farer og fristelser. Men trængslerne ophører ikke ved hans tilbagevenden, for i den mellemliggende periode er hans borg blevet besat, hans kone, Penelope, belejret af utallige bejlere, og hans søn, Telemachos, truet på livet.
Forestillingen er baseret på Homers Illiaden og Odysseen og er en af Det lille Turnéteaters mest eftertragtede forestillinger, hvor det rene skuespil og historiefortælling leveres blændende, overbevisende og medrivende af Peter Holst og Christian Glahn.
En enestående oplevelse for børn, unge og voksne
Målgruppe: Fra 9 år og op, gerne teenagers og voksne
Varighed: Ca. 65 min. uden pause.
Skuespiller: Peter Holst
Musiker: Christian Glahn (Kontrabas)
Manuskript og instruktion: Kim Nørrevig
Bagtæppe: David Lewis
Producent: Det lille Turnéteater
Pris:
80 publikum 10.000 kr + moms
100 publikum 11.000 kr + moms
150 publikum 15.000 kr + moms
Forestillingen er refusionssberretiget.
Spilleareal: B: 4m x D: 3m x H: 2,3m
Opstillingstid: 1 time
Nedtagningstid: 1 time
Tekniske specifikationer: 230 V. Vi spiller både med og uden mørklægning
ANMELDELSER
TEATERAVISEN
Man føler sig nærmest høj af mødet med denne »Odysseus«. En forestilling, som for en voksen børneteatertilskuer er en kraftig påmindelse om, hvor mageløst teater for børn kan være, og hvor urimeligt ofte det ikke er det.
Til gengæld er der respons her og nu, hvis man som Peter Holst kan fylde rummet med kunstnerisk overskud, groet frem af en altfavnende spilleglæde. Der hverken sludres eller leges, men spilles roller for fuld udblæsning.
En rosværdig komprimeret dramatisering, som uden sproglig forsimpling anlægger en klar og forståelig vinkel på den gamle beretning om den græske helt Odysseus. Hvis uheldsplagede, årelange vej fra krigen i Troja og hjem til lthaka til konen og sønnen, Penelope og Telemachos, i sig selv er en dejlig, kulørt historie. Og her er den ikke bare genfortalt. Her er virkelig tænkt og gennemtænkt og vovet nogle valg - blandt andet at gøre en kontrabas til medspiller, der i heldigt fald gør litteratur til scenedramatik. Hvis betingelserne i øvrigt er til stede.
Teatret har således taget sikkert bestik af sit publikum ved at placere familiens store vovse, Argos, centralt i historien. Gennem den formidles og kommenteres de vigtigste pointer, ja faktisk får den det sidste »Vov«. Samtidig skaber hunden en håndterbar og tryg genkendelighed i situationerne, der fremmer forståelsen og giver rig lejlighed til helt elementær komik.
Den serverer Peter Holst med samme fabelagtige, artistiske intensitet og råstyrke, hvormed han også karakteriserer forestillingens mange andre facetter.
Kontant, men ikke påtrængende sekunderet af Christian Glahns kønne og finurlige basspil. I »Odysseus« læner de medvirkende sig således ikke op ad tonsvis af rekvisitter, men bruger det, der er nærmest - og sværest, sig selv.
RANDI K. PETERSEN I TEATERAVISEN
FLENSBORG AVIS
“Sjældent er det unge publikum blevet suget så meget med ind i stykket, som da Det lille Turné- teater i denne uge gæstede de danske skoler i Egernførde og Husum - med oplandsskolerne på besøg til flere af forestillingerne. Ja også lærerne så glade ud.
Man har ofte set mange børneteatre tage sig selv meget alvorligt. Med Odysseus blev publikum taget alvorligt”
HANS CHR. DAVIDSEN I FLENSBORG AVIS
OM FORESTILINGENS BASSIST
Og HER kan du læse lidt om forestillingens bassist Christian Glahn:
PRAKTISK INFO:
Vi fylder 4m i bredden og 3m i dybden og 2,3 i højden. Vi kan spille på fladt gulv, eller på scene.
Vi har alt det grej med vi skal bruge til forestillingen, og klarer selv indbæringen og opstillingen af forestillingen.
I sørger for siddepladser til publikum. Hvis der er mange publikum og vi skal spille på fladt gulv, anbefaler vi at publikum placeres i flere niveauer med max 2 rækker i samme højde/ niveau, måtter, bænke, stole, borde, for at kunne se bedst muligt. Hvis der er en scene spiller vi gerne på den.
Strøm: Vi skal bruge 230V, 10A, Mørklægning er godt, men ikke påkrævet.
Vi, Peter og Christian, kommer ca 1 time før forestillingen starter.
Forestillingen varer i ca 65 min uden pause.
Vi starter forestillingen når kontaktpersonen har meddelt at der ikke kommer flere publikummer.
Vi forventer at forlade jer ca 45 min. efter forestillingen er slut.
Christian drikker kaffen med mælk, Peter helst sort 🙂